Boliger | A/B Strandgården II

A/B Strandgården II

Boliger

Boligtyper

Nedenfor finder du informationer om de 3 boligtyper vi har

Husk at hegn og skure skal males af andelshaveren.
Du kan låne maling, ved at henvende dig til en fra bestyrelsen. Når du har fået en spand maling, har du 14 dage til at aflevere den igen.
Hvis ikke malingen bliver afleveret efter 14 dage, vil du blive trukket 800 kr. for en ny bøtte maling, gennem din husleje, medmindre andet er aftalt med en fra bestyrelsen.

Husk at du selv skal sørge for pensler!

Grøn maling bruges til udhænget foran hoveddøren, skure, det udvendige på overdækkede terrasser samt havelåger. 
Grøn maling udleveres af bestyrelsen. 

Hvid maling, til indvendigt på overdækkede terrasser, skal andelshaver selv sørge for.

 

Husk at tjekke at solcelleanlægget fungerer / er tændt efter lyn og tordenvejr!

Ændring i bolig

Ønsker du at ændre i boligen? Så HUSK at ændringer i boligen skal godkendes af bestyrelsen!

Enhver forandring skal inden den bringes til udførelse skriftligt anmeldes og skriftligt godkendes af bestyrelsen.
Andelshavere er ikke berettiget til at foretage forandringer af boligens ydre, redskabsskure eller carporte, medmindre bestyrelsen skriftligt har godkendt det.
Alle forandringer skal udføres håndværksmæssigt forsvarligt i overensstemmelse med kravene i byggelovgivningen, lokalplaner og andre forskrifter.
Bestyrelsen er ikke ansvarlig for anmeldte eller godkendte forandringers forsvarlighed eller lovlighed. I tilfælde hvor byggetilladelse eller tilladelse fra offentlig myndighed kræves, skal tilladelse forevises bestyrelsen, inden arbejdets start. 
Der henvises til vedtægternes § 9.
  

Arbejde der kun må udføres af autoriserede firmaer!

Alt byggearbejde som vedrører skjulte installationer (vand, varme, gas, elektricitet og ventilation) i boligen, fugtmembran under gulvet på badeværelset og lign. må kun udføres af autoriserede firmaer og regningen skal kunne fremvises.
Bestyrelsen skal informeres inden arbejdet sættes i gang. Arbejdet må først sættes i gang, når tilladelse fra bestyrelsen foreligger. 
Der henvises til vedtægternes bilag 1.

Vi anbefaler at I sender billede-dokumentation og kvitteringer til SWE så disse kan “lagres” i jeres boligmappe så det er klar ved eventuelt salg

Tagvindue?

Opsætning af tagvindue kræver ikke byggetilladelse eller godkendelse fra Solrød Kommune. I skal dog sikre, at bestemmelsen i lokalplan 401.1, Strandgården, § 7, stk. 4 om bygningens højde på max 8,5 m ikke overskrides. 
Endvidere skal det sikres, at der holdes en afstand til naboejendommenes skel på min.
2,5 m fra tagvinduets yderste kant (brandkrav). 

Loftrummet på ejendommen er og bliver et loftrum og må ikke anvendes til beboelse!

Husk at få bestyrelsens godkendelse forinden opsætningen påbegyndes.

Overdækket terrasse? 

Ønsker du at få lavet en overdækket terrasse, så SKAL det være en speciel type.
Se tegninger nedenfor.
HUSK at der skal søges godkendelse, først hos Teknisk forvaltning på Solrød Kommune og efterfølgende hos Bestyrelsen.

Terrassen skal være grøn udvendig (få evt. farvekode af bestyrelsen) og hvid indvendig.