Efter et par tilfælde med manglende mulighed for redningsmedarbejdere at komme ind i nogle af vores boliger, har Bestyrelsen kontaktet A&L sikkerhedscenter for at få et tilbud på ombygning af dobbeltcylinder til cylinder med vrider indvendigt.
Dette betyder, at man ikke blokerer nøglehullet med en nøgle, når døren låses indefra, og at man derfor godt kan åbne op udefra – altså det vil ikke være muligt at lade nøglen sidde i døren.
Prisen for ombygningen er 825kr inkl. moms og materialer.
Ønsker du ombygningen, så kontakt A&L sikkerhedscenter på telefon: 56144888 eller 21493528
Ombygningen er frivillig og betaling påhviler derfor andelshaveren selv!